Kometkerne revet op!

Foto: ESO

- Komet Schwassmann-Wachmann-3 (SW-3) har lµnge vµret et af mσlene for ESA's kommende ekspedition, hvor rumfart°jet ROSETTA skal flyve ud og f°lges med kometen, mens den unders°ges for sin kemiske sammensµtning. En lille sonde skal endvidere lande pσ kometkernens overflade for at tage pr°ver og returnere analyseresultater om beskaffenheden til Jorden.

Fσr fσ mσneder siden oplevede denne komet en dramatisk og fuldstµndig uventet lysstyrkefor°gelse pσ flere tusinde gange. Pσ det tidspunkt var σrsagen til denne begivenhed ukendt, men observationer med ESO's to st°rste teleskoper har nu afsl°ret at den "snavsede snebold", som er den bedste beskrivelse af en kometkerne, σbenbart var blevet splittet op i mindst fire stykker. Nσr en kometkerne gσr i stykker, skyldes det som regel stresspσvirkninger som f°lge af tyngdekraft fra et st°rre himmellegeme, den passerer forbi. En anden og medvirkende σrsag kan vµre, at kometkernens overflade bliver opvarmet, nσr den passerer ind forbi Solen. Derved opstσr et overtryk i lukkede rum i kometens kerne. En kometkerne er ofte meget l°s i sin struktur, og ved en opbrydning af kernen, vil en del l°st materiale blive frigjort og slynget ud i rummet. Kometkernen omgives hurtigt af en udstrakt sky af det udkastede materiale, der har en meget h°j reflektionsevne for sollyset.

Foto: ESO

Kom livet fra kometer? Det viser sig, at denne kometkerne indeholder meget store vandmµngder (som is), der blev frigjort ved den seneste opsplitning. De store mµngder vand pσ vores planet skyldes sandsynligvis, at Jorden i en fjern fortid blev bombarderet med vandrige kometer, der ud over at tilf°re planeten det livsn°dvendige vand, mσske ogsσ har bragt andre livsvigtige elemeter til Jorden - mσske endda livet selv. Denne komet er interessant, fordi den er et af mσlene for en kommende mission, hvor ESA's rumsonde, ROSETTA, pσ den anden side af σrhundredskiftet, skal sendes til en komet, sandsynligvis komet Wirtanen, mens SW-3 fungerer som "reservekomet". Disse kometer er valgt, fordi deres baner ligger sσdan, at det kun krµver et minimum af energi at nσ dem med en rumsonde. Sp°rgsmσlet for ESA er nu, om SW-3 kan fastholdes som mσl for ekspeditionen. Dens kerne var oprindelig bestemt til at vµre mindre end 3 km i diameter. Efter opsplitningen er det usikkert, hvor store de enkelte dele er, hvor mange der er (vi kan kun se de klareste), hvor lang tid hovedkernen vil eksistere osv. Pσ den anden side er det yderst interessant at bes°ge netop sσdan en kometkerne, fordi en stor mµngde friskt materiale vil ligge pσ kometkernernes overflader. Et materiale, der sσ kan unders°ges af ROSETTA. ROSETTA vil i°vrigt vµre med pσ den udstilling, som Tycho Brahe Planetarium nart vil prµsentere for sit publikum.

Den 8. januar 1996 Bj°rn Franck J°rgensen

Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside